Referat: Fastelavnsfest – 19.2.2017

Efter et par afbud grundet sygdom mødte 20 børn og voksne op til dette års fastelavnsfest i Riehen. Vi lagde også iår ud med, at børnene dekorerede deres egne fastelavnsris med udklippede katte, masker, figurer og farverige fjer.  Tak til Claudia og Hans  Thomsen, der havde medbragt så mange grene, at der var nok til alle, inklusive dem, der var kommet afsted uden ris.

Herefter slog vi katten af tønden, der viste sig at være fyldt med lækkert slik. Da antallet af børn iår var noget begrænset – og nogle af disse var ret små – måtte vi have et par kraftige voksne med i rækken for at få hul på den standhaftige tønde og krone en kattekonge og kattedronning.

Ved vores hygge-mik med kaffe, te og saftevand spiste vi lækre fastelavnsboller, muffins og drømmekage medbragt af deltagerne (Tak!) og præmier blev uddelt til dette års bedst udklædte. Præmierne gik til søskendeparret William og Victoria, der mødte op som henholdsvis gæv ridder og lyserød drage / enhjørning med flotte guldvinger.

Vi håber til næste år igen at se flere deltagere til fastelavnsfesten. Ungerne har stor glæde af at lege med hinanden og både børn og voksne kan knytte nye venskaber.

Vivian Stahel

Schreiben Sie einen Kommentar

Ihre E-Mail-Adresse wird nicht veröffentlicht. Erforderliche Felder sind mit * markiert.