Referat: Foxtrail Basel – 5.8.2017

Lørdag eftermiddag den 5. august 2017 mødte 7 friske medlemmer op for at prøve Foxtrail turen i Basel. Foxtrail er en team-oplevelse, hvor byen bliver til en legelads for voksne. For ikke at tabe sporet af ræven skal teamet løse gåder undervejs og finde gemte og ofte kryptiske budskaber. 

Vi mødtes kl. 12.00 på banegården, hvor vi allerede skulle løse den første opgave. Rævens spor førte os derfra til Elisabethenkirche, Bankverein, med tram ud til Birsfelden, Kraftwerkinsel, hen til en kiosk (hvor vi købte en is), med bussen til Wettsteinplatz og Waisenhaus, ned til Rheinufer, over Mittlere Brücke, op af Rheinsprung til Martinskirche, ned af Martinsgässlein til Marktplatz og Rathaus, over til Andreasplatz (hvor vi fik hjælp af bagern fra Holzofenbager Andreas) op af Imbergässlein til Nadelberg og Spalenberg, indtil Lohnhof, hvor vi tog elevatoren ned til Gerbergasse og efter knap 3 timer fandt vi ræven i Jack-Wolfskins butiksvindue ved Barfüsserplatz, jubiii!

Det var en rigtig hyggelig tur gennem Basel. Vi havde det sjovt og skønt vejr at gå i. Selvom det ikke altid var nemt at løse gåderne (nogle gange var de ret svære), fandt vi alligevel altid frem til næste opgave. 

Vi afsluttede Foxtrail turen med kaffe/sodavand og kage på Kohlmanns restaurant .

Cecilie Moser  

Schreiben Sie einen Kommentar

Ihre E-Mail-Adresse wird nicht veröffentlicht. Erforderliche Felder sind mit * markiert.