Suche
Logo Den Danske Club Basel

Generalforsamling

Referat Generalforsamling 2024

Vores 57. generalforsamling onsdag aften den 31. januar 2024 forløb fint med 32 medlemmer i Restaurant Schützenhaus. 

  • Pia Helou var aftenens dirigent og stemmetæller. 
  • Referatet fra generalforsamlingen 2023 blev enstemmigt godkendt af de fremmødte.
  • Formanden Mette Rostén Moser talte om de 10 arrangementer, som var blevet afholdt i klubben i det forløbne år. 
  • Klubbens regnskab for 2023 og revisorernes beretning godkendtes.
  • Klubbens bestående formand og revisorer genvalgtes uforandret. Den bestående bestyrelse blev også genvalgt. 
  • Det årlige kontingent for medlemskab forbliver CHF 60.- for voksne (børn op til 18 år er gratis).
  • Klubbens varierede årsprogram med forskellige arrangementer blev fremlagt og deltagerne fik det på tryk.
  • Der blev aftalt, at billeder fra arrangementerne generelt må komme på hjemmesiden og hvis nogen ikke ønsker det, bedes de henvende sig til bestyrelsen. 
  • Der blev talt om, at menu-koordinationen til julefrokosten skal laves anderledes i år, fordi der var for meget mad sidste gang.
  • Erling Jensen kom med et forslag til en musikaften med sit Grey Panther Jazzband og Christian Munch Larsen kom med et forslag til en rundvisning på SRF i Zürich, begge forslag blev godkendt.
  • Der blev oplyst, at der udkommer ingen Harald Blåtand i år, alt bliver oplyst online (hjemmeside, HUSKAT-nyhedsbrev, facebook). 

Generalforsamlingen afsluttedes kl. 19.30 og efterfulgtes af et 3-retters måltid og hyggesnak. Der var for de fremmødte medlemmer muligt at indbetale kontingent for 2024 til klubbens kasserer Ingelise Jensen. 

Alle medlemmer, der ikke deltog i generalforsamlingen bedes venligst snarest muligt at indbetale deres kontingent via bankoverførsel til klubbens IBAN nummer:

CH65 0900 0000 4000 4870 4, Den Danske Club Basel, 4000 Basel

På forhånd tak!

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Gå ikke glip af vores arrangementer.

Seneste indlæg

Følg os