Referat – På krydstogt fra Italien til Kroatien

22. marts
Med en frisk coronatest og en togbillet startede jeg mandag den 22. marts på min 9 1/2 times rejse til Imperia i Italien, tæt på grænsen til Monaco. Af en uforståelig grund stod jeg i Basel på det forkerte tog! – hvilket udløste en kædereaktion af omstigninger til bus og 2 forskellige tog for at indhente “mit” tog i Arth-Goldau. Om aftenen fik jeg en fin velkomst af Jens og Cecilia.

23. marts
Tirsdag proviantering af mad og drikke til 7 dage. Indkøbsvognen var fyldt til randen. 

24. marts
Onsdag formiddag lagde vi fra kaj i Imperia og startede på 7 dages non-stop sejlads. Under hele turen havde vi dejligt solskin, men der blæste en kold vind og alle 7 dage beholdt vi vores undertøj med lange ærmer og ben på. 

25. marts
Torsdag, efter at have sejlet hele onsdag nat over det Liguriske hav, kom vi forbi Elba ind i det Tyrrhenske Hav. Der var meget smukt med flere små øer langs kysten. Ved midnat lå vi på højde med Rom, der lyste himlen op, selvom byen ligger mere end 30 km inde i landet. På hele turen satte vi regelmæssigt kurs på autopiloten og holdt øje med fragtskibene. Om natten havde vi hver især 3 timers vagt og havde radaren tændt i tilfælde af, at kursen skulle ændres, mens vi fortsatte sydpå langs kysten.

26. marts
Fredag middag sejlede vi tæt forbi Capri og fortsatte ud i natten med fuldmåne og næsten havblik. 

Ann og Jens på deres båd

27. marts
Lørdag efter solopgang så vi på afstand røg stige op af vulkanen Stromboli. Da vi sejlede igennem strædet ved Messina, så vi på Sicilien vulkanen Etna, der med sine 3’350m er den højeste i Europa. Der var sne på toppen men lange sorte striber ned af siderne fra det sidste vulkanudbrud et par dage tidligere. Efter at have rundet “tåen” på støvlen krydsede vi om natten indtil midt på søndagen det Ioniske hav.

28. marts
Søndag sidst på dagen ankom vi til havnen i Otranto, som ligger lige efter man runder støvlens “hæl”. Efter at vi på hele turen havde sejlet med understøttelse af motoren, var det nødvendigt at tanke brændstof inden sejladsen over det Adriatiske hav til Kroatien, men tankstedet viste sig at være lukket, så vi blev natten over. Ved kajen lå der flere gamle sejlbåde, der var rippet for al udrustning og forladte. Bådene havde været brugt til transport af flygtninge.

29. marts
Mandag sejlede vi op langs kysten til den næste havn, hvor vi heller ikke fik brændstof, fordi molen, som tanken stod på, havde for lavt vand. Vi måtte videre nordpå, mens sejladsen blev kompliceret på grund af vindretningen og vores sparsomme brændstof. Vi kunne ikke sejle direkte til Brindisi og klokken blev 22, inden vi nåede havneindløbet, da vi kun sejlede med sejl. Forinden kom kystvagten som projekterede meget stærkt lys på os og sejlede rundt om vores båd dog uden at sige noget. De mange lys fra containerhavnen og store cruiselinere gjorde det meget svært at navigere igennem den kæmpestore havn. Vi havde anmeldt vores ankomst, så da vi lagde til ved kajen, var havnemesteren tilstede og vi kunne endelig tanke brændstof (der var kun 15 liter tilbage!) og få fyldt vand på.

30. marts
Tirsdag var en anstrengende dag. Vinden var vendt igen og vi havde stik modvind hele dagen og natten. Vi krydsede det Adriatiske hav med meget store dønninger på tværs, som havde haft “frit løb” helt fra Libyen, samtidig med at bølger opstod på grund af modvinden. Det var det værste døgn på hele turen. Ved 4-tiden om morgenen slog vi endelig anker i bugten ud foran den lille ø Lastovsk.

31. marts
Onsdag morgen gik vi i havn for at ordne alle de mange tolddokumenter, der forlanges ved den første havn i Kroatien. Om aftenen efter mørkets frembrud kom vi til den fantastisk flotte havn i Split. Hele dagen kunne vi endelig nøjes med kun at sejle med sejl, hvilket passede rigtig godt til turen imellem de mange hyggelige småøer. Der var dog en del færgetrafik, så det galt om at navigere og holde udkik.

1. april
Torsdag kl. 9 var vi anmeldt til coronatest. Efter et negativt resultat fejerede vi den første meget vellykkede 970 sømil lange sejlads på min brors båd Stinne, en Hanse 588, 18 meter lang med en masthøjde på 29 meter.

Vi oplevede en utrolig smuk natur undervejs med flot turkisblåt vand. Hver dag så vi delfiner, der fulgte os et stykke på vej. Sol op- og nedgangene var virkelig imponerende. En nat var der fuldmåne over en skyfri himmel og næsten havblik – utrolig flot med tusindvis af stjerner. Vi havde overvejende fine vindforhold og var udsat for bølger og dønninger i alle størrelser og retninger. Ikke mindst vores natsejlads var spændende.
Det var i sandhed en dejlig oplevelse – og jeg blev næsten ikke søsyg  😉

Ann Henriksen

Har du lyst til at redigere et spændende referat om et emne at dit valg til vores hjemmeside, så skriv til bestyrelsen her

Comments are closed.