Rundvisning FFBK – 19.10.2017

Rundvisning på det Kgl. Dansk Konsulat og ffbk Architekten AG

Torsdag aften den 19. oktober 2017 blev vi inviteret af Konsul Jan Krarup til en spændende aften med foredrag og rundvisning på det Kgl. Dansk Konsulat og ffbk Architektens tegnestue i Oslo-Strasse i Dreispitz. Vi var 45 medlemmer og gæster der deltog.

Jan fortalte os om konsulatets opgaver og den service de tilbyder. Han fortalte os også om lokaliteten Dreispitz, som er blevet en hel ny del af Basel.

Jan Krarup, som er dipl. arkitekt, CEO, partner og præsident af forvaltningsrådet af ffbk Architekten AG, viste os på den store billedskærm billeder fra de forskelige bygninger de har lavet og fortalte os, hvordan det hele startede og hvordan det har udviklet sig til i dag.

Bagefter fortalte os Prof. Kirsten M. Langkilde, som er direktør af Hochschule für Gestaltung und Kunst, FHNW, om den spændende opgave hun har hos FHNW, det ideelle kreative område i Dreispitz og den internationale interesse i deres arbejde, det internationale sammenarbejde og uddannelsen på ECAM (European Center of Art, Design and Media based Research). Til dem som vil læse mere om hendes arbejde og projekter kan vi anbefale hendes bog „Poetry of the Real“ (Christoph Merian Verlag), som vi fik med som gave. Mange tak for det. Bogen handler bl.a om „embodies and stands for the numerous and varied activities going on at the Campus of Arts, a place where engagement with the culture of tomorrow is lived on a daily basis…“

Efter det interessante foredrag af Kirsten fik vi en rundvisning på tegnestuen af Jan, et rigtig flot og moderne kontor, som godt nok mange af os kunne forestille sig at arbejde på.

Aftenen afsluttede vi med en overdådig apéro sponseret af Konsulen. Ved siden af små lækkre ”Häppli” var der også en stor flot hjemmebagt kransekage af Janne Stadelmann.

Vi takker Konsulen Jan Krarup for en informativ og hyggelig aften.