Lørdag eftermiddag den 5. maj mødtes 26 glade medlemmer og gæster på Schloss Bürgeln i Schliengen, som er en halv times kørsel fra Basel. Vi fik en spændende privat rundvisning på 1,5 time.
Med dette digt begyndte rundvisningen:
Der Schwarzwälder im Breisgau:
Z’Bürglen uf der Höh‘,
nai, was cha me seh!
O, wie wechsle Berg un Tal,
Land un Wasser überal,
Z’Bürglen uf der Höh‘!
(Johann Peter Hebel, 1760-1826)
Vi hørte historien om det skønne sted med det dejlige slot.
Her er nogle facts til jer:
- Slottet var en del af Kloster St. Blasien.
- Ridderfamilien Werner (den gang havde man ikke familienavn): Hele familien meldte sig ind i klosteret og overgav i år 1125 deres slot og alt deres land omkring slottet til kirken. Så havde familien Werner (nu med deres selvvalgte efternavn „von Kaltenbach“) ingen problemer med arven…
- Siden da har slottet været ejet af kirken og forskelige familier og til sidst var det en fond (Bürgeln-Bund), der overtog slottet.
- En rig tysk filantrop (Richard Sichler, direktør ved Lingner-Werke, der producerede Odol) investerede millioner i restaureringen af slottet og kapellet.
- Inde i slottet kan man finde forskelige stilarter (barok, rokoko, tidlig klassisisme), flotte keramik-kakkelovne, møbler, Nymphenburger- og Meissner- porcelæn samt syv forskelige ure, der sidder i loftet i syv forskelige værelser og bliver styret af et eneste urværk!
- Forbindelse med slottets historie havde f.eks. grundlægningen af Rothaus-Brauerei og historien om druen Chasselas (Schweiz) og Gutedel (Sydtyskland), hvilket var meget interessant.
- Man kan læse mere om slottets historie på internetsiden: www.schlossbuergeln.de
Vi kan varmt anbefale en rundvisning til de, der ikke kunne komme. Husk at aftale en rundvisning i forvejen. Iøvrigt kan man nyde udsigten og hyggen i slottets rosenhave.
Med Kaffee & Kuchen afsluttede vi en flot eftermiddag i det solrige Markgräflerland.
Tak for denne gang.
Roland Moser