Ueli Bier – 8.10.2016

Ved rundvisningen på det lille Ueli Bier bryggeri i Kleinbasel kunne vi kikke bryggerimesteren over skulderen. Udover at få indblik i fremstillingen af diverse slags Ueli øl samt grundlæggelsen af bryggeriet for 40 år siden, hørte vi også om bryggerikunstens historie i og omkring Basel og fik at vide, hvorfor netop Basel er det ideale hjemsted for dette lille bryggeri. Udover den formodentlig første øl-pipeline i verden, som forsyner restauranterne Fischerstube og Lind med friskbrygget øl, finder bryggerimesteren til stadighed på nyheder, som f.eks. øl-sorten ”Van”, der blev lanceret til Van Gogh-udstillingen i Basler Kunstmuseum, en lærlinge-øl eller en rosmarin-øl for blot at nævne nogle.

Efter en lille aperitif fik vi naturligvis lejlighed til at prøvesmage de forskellige slags Ueli øl. Herefter lød vi den morsomme og informative eftermiddag klinge ud med et dejligt måltid mad og for nogles vedkommende med at smage endnu en øl-sort eller to.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Gå ikke glip af vores arrangementer.

Seneste indlæg

Følg os